Kommer der flere overraskelser i Champions League?

Sikke en runde vi har haft i Champions League, hvor flere af de største hold måtte forlade turneringen. Det er svært at gøre sig klog på, hvilken af overraskelserne der var den største. Var det Ajax, da de besejrede Real Madrid med 4-1 i Madrid, hvor de skulle bruge en sejr på mindst to mål for at spille sig videre, eller var det Manchester United, der med et utal af skader tog til Paris og besejrede mægtige PSG med 3-1?

Uanset hvilket resultat der kommer som den størrelse overraskelse, så er en ting (næsten) sikkert, og det er, at vi næppe kan få en større overraskelse. Eller kan vi?

Kan Schalke gøre det?

Når vi kigger ned over de resterende fire kampe, der er tilbage i denne runde af Champions League turneringen, så ligner det umiddelbart, at Schalke mod Manchester City kan byde på den største overraskelse.

Atletico Madrid vandt 2-0 over Juventus i det første opgør, mens Barcelona og Lyon spillede 0-0. Dermed vil det ikke være kæmpe overraskelser, hvis de ikke formår at gå videre. Det vil det til gengæld med Schalke, der smed det hele til sidst mod City i det første opgør.

Med tre mål i baghånden bør Manchester City have sikret sig videre avancement til næste runde. Schalke skal score minimum to mål, uden at Manchester City svarer igen, og med det antal mål City scorer på hjemmebane så vil det kræve en kæmpe overraskelse, hvis Schalke går videre.

Eksperter der tilbyder tips til betting, vil formentlig ikke pege på Schalke til at gå videre til kvartfinalen, men omvendt, så var det nok også de færreste af dem, der havde set, at Ajax og Manchester United skulle gå videre.

Tætte opgør i vente

Mens Schalke kan blive den største overraskelse, så tyder noget på, at de tre andre opgør bliver yderst tætte. Barcelona er på hjemmebane mod Lyon, men da de ikke scorede, vil Lyon med en enkelt kasse virkelig presse på, da Barcelona så ville skulle score to gange.

Juventus tabte i Madrid til Atletico, og de skal således score minimum to gange, uden at Atletico Madrid scorer i kampen. Scorer Madrid bare et enkelt mål, så vil Juventus ikke engang kunne gå videre, hvis de vinder 3-1. Kampen bliver nok tæt, men det bliver svært for Juventus at gå videre.

Den sidste kamp står mellem Bayern München og Liverpool, og det er lidt samme scenarie som i Barcelona mod Lyon. Ingen af holdene scorede i det første opgør, og det kan Liverpool nok være mest tilfredse med. Ganske vist er Bayern München på hjemmebane, men hvis Liverpool scorer en enkelt gang, så vil det sætte Bayern München under et stort pres.

Det bliver en vanvittig afsindig runde, når vi skal have fundet de sidste fire kvartfinalister.

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*