Bliv klar til vandreturen i Norge

Skal du af sted på en tur til Norge, som du sent vil glemme? Så skal du naturligvis også have dig opdateret på alt det nødvendige udstyr, så du får den fedest mulige tur, når du er af sted. Denne artikel hjælper dig til at blive klar til vandreturen. 

Det skriver KBH.dk.

Mange danskere elsker at vandre, særligt i bjerge. Vi har ikke rigtig nogle af dem herhjemme, så derfor er det oplagt at rejse ud for at bestige dem. Det foregår for mange i eksempelvis Alperne, ligesom også andre bjergkæder mod syd er populære. Og så er der selvfølgelig smukke og storslåede Norge. 

Der er ingen tvivl om, at Norge er en meget populær destination for danskerne. Samtidig er det et sted, man skal have sit friluftudstyr i orden, hvis man vil gøre sig godt. Terrænet er ikke det nemmeste, og der er ofte nogle svære passager, hvis man rigtig vil ud at vandre. 

Forbered kroppen

Selvom det for nogle kan lyde lidt fjollet, så bør man altså forberede sin krop lidt på, hvis man skal på vandreferie. Selvom man er i nogenlunde form, så er det langt fra det samme, som at man kan gå i bjerge. Både op- og nedstigning kræver nemlig noget ret særligt af kroppen, og det kan man med fordel træne lidt på. 

Eksempelvis findes der i de fleste fitnesscentre en række løbebånd, som faktisk kan indstilles, så man også kan gå opad. Derudover kan du også bruge din fantasi lidt i hverdagen, eksempelvis ved at gå lidt ekstra på trapper. Det kunne også være, at man lige gik nogle ture ud i nogle bakkede områder og trænede lidt i at gå både op og ned. 

For faktisk er netop det at gå nedad for mange dét, som giver en meget øm krop. Man opdager det typisk efter den første dag, hvis man ikke har trænet hjemmefra, og så kan det altså hurtigt blive en lidt lang uge. 

Gør det lidt norsk

Hvis du tager af sted til Norge, hvorfor så ikke også gøre det en smule norsk? Der er masser af muligheder for at tage lidt af vores naboers kultur ind, når du er på ferie i deres land. Det gælder eksempelvis i forhold til mad- og drikkevaner, ligesom de også har nogle traditioner, du måske vil prøve at vælge. 

Først og fremmest er der chokoladen, som skal slæbes med op på fjeldet. Det er simpelthen et must, at man efter en lang gåtur kan give et stykke frem og nyde. Derudover er der selvfølgelig traditionen om vafler, som for nogle måske er endnu vigtigere. 

Uanset hvor du kommer hen i Norge, vil du næsten altid kunne finde et lille sted på toppen af bjerget, hvor der serveres vafler. Nyd den med en kop varm kakao eller lignende og smag engang, hvor tilfredsstillende det er. Der er altså få ting som en lun vaffel efter en hård kamp med et bjerg, som man endelig har overvundet og nu kan slappe af for en stund.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*